Krænkelse VS respektløshed
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan følelsen af krænkelse i dag synes at have opnået en status tæt på en menneskeret. Vi lever i en tid, hvor stort set alt kan udløse dyb forargelse og skabe splittelse.
Som en person der er født i 1981 og opvokset i 90’erne har jeg oplevet et radikalt skifte i, hvad der anses for acceptabelt sprogbrug.
Det er et historisk faktum, at mange ord, der dengang blev brugt i flæng – såsom eskimo om en is, neger eller sort om såkaldte afro danskere i dag er stærkt nedsættende og nu ulovlige.
I dag er stort set alt blevet strengt censureret og i nogle tilfælde kan det føre til juridiske konsekvenser. Mens udviklingen mod et mindre nedsættende sprog generelt er positiv, rejser det spørgsmålet om, hvor grænsen går for ytringsfriheden og den personlige tolerance.
Den “ynkelige” følsomhed i samfundet er fuldkommen vanvittig.
Modsætningen: Den “Perfekte Verden” mod Den uperfekte eller upassende verden
Dette skiftende kodeks skaber et skarpt skel mellem de, der passer ind i det “perfekte’ nutidsbillede”, og de, der bliver stemplet som respektløse eller upassende.
“…vil du gerne leve som i filmen Demolition Man? for vi er godt på vej…” – Mark Kim Eriksen.
På den ene side har vi den fremherskende idealverden, og på den anden side finder vi grupper, der ofte bliver betragtet som afvigere i dette glansbillede af 20’erne:
Det upassende eller “forkerte”
- Livsstilsvalg: Rygere, kødspisere, dem der foretrækker de brune værtshuse hvor der nydes alkohol, fremfor cafeér hvor der nydes kaffe eller the..
- Sprog og moral: Personer med et groft sprogbrug eller en udpræget libertinsk moral og livsstil.
- Udseende og adfærd: Mænd med ølvom, personer med synlige eller provokerende tatoveringer m.m.
- Økonomisk uafhængighed og nydelse: Kvinder, der tjener penge på platforme som Onlyfans eller Dkwebcam, eller dem der lejlighedsvis bruger ulovlige stoffer.
Disse grupper opfattes ofte som dem, der ikke vil eller kan indordne sig under den herskende pænhedskultur og anses nærmest som respektløse.
Man kan spørge sig selv, om vi er på vej mod et samfund, der i sin søgen efter at eliminere krænkelse i virkeligheden bevæger sig mod en steriliseret virkelighed, hvor kun de mest polerede livsformer accepteres. Igen kan man lede tankerne hen mod filmen Demolition Man fra 1993.
- Krænkelse/Respektløshed.