Jeg går grundlæggende ind for retfærdighed, når det gælder vores digitale og online tilstedeværelse. Vi lever i 2026, og det er selvsagt et faktum, at der er visse ting, man ikke længere bør eller kan sige, skrive og ytre sig om på nettet. Der skal være plads til ordentlighed. Men træerne må heller ikke vokse ind i himlen, for grænsen er i den grad blevet overskredet, og Meta – giganten bag blandt andet Facebook og Instagram – er på ingen måde retfærdige i deres administration af ytringsfriheden.
Jeg er en type, der for det meste siger præcis, hvad der passer mig. Når temperamentet koger, kan der da godt smutte et raserianfald eller et par saftige bandeord med i svinget, når jeg lufter mine holdninger. Det har jeg det i og for sig fint med, hvis Meta blander sig i, for det er velkendt, at de læner sig op ad en ofte puritansk og amerikansk opfattelse af opførsel, moral og religion. Men her stopper rimeligheden også.
Censureret af algoritmer for en historisk artikel
Mine problemer startede med min store interesse for historie. Jeg faldt over en fagligt stærk og velresearchet artikel om Anden Verdenskrig og Adolf Hitler, som jeg valgte at dele på min private profil. I artiklens automatiske preview-billede indgik et swastika i sin historiske kontekst. Resultatet? Jeg blev øjeblikkeligt smidt i det berygtede “Facebook-fængsel” for navngivne racistiske udtalelser.
Jeg havde ikke skrevet et eneste racistisk ord. Jeg havde blot delt en historisk artikel.
Som konsekvens blev min profil belagt med en såkaldt “shadowban” eller begrænsning. Det betyder i praksis, at mine opslag pludselig kun nåede ud til måske 35 % af mine følgere og venner, hvor andre rammer 100 %. Da det skete, rystede jeg blot på hovedet og tænkte: “Nå ja, fint nok, Facebook, det er jo bare min private profil.” Men chokket ramte først alvorligt bagefter.
Når private begrænsninger rammer forretningen
Jeg driver flere virksomheder og havde planlagt at starte større annonceringskampagner op på Metas platforme. Lige indtil den brutale virkelighed gik op for mig: Min private profils begrænsninger blev automatisk overført til min erhvervskonto og min annoncering. Selv hvis jeg smed store summer af mine egne penge efter Meta for at få eksponering, ville min rækkevidde stadig være kunstigt begrænset på grund af den fejlagtige “dom” på min private profil.
Her stod jeg fuldstændig af. Hvad i alverden bilder Mark Zuckerberg sig egentlig ind? Man kan da ikke tage fuld betaling fra erhvervsdrivende og derefter kun levere 35 % af den lovede ydelse.
Det er muligt, at Meta i USA har stramme regler over for nøgenhed samt visse religiøse og politiske holdninger. Vi har skam også regler og lovgivning i Danmark. Men samtidig med, at en historisk artikel udløser lynhurtig straf, flyder mit feed over med reklamer for pornosider, tvivlsomme kryptofælder og åbenlyst falske datingsider, der har til formål at svindle naive mænd for deres pensionsopsparing. Og de reklamer ligger direkte på Facebook, betalt og godkendt. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, og det udstiller en enorm dobbeltmoral.
Automatiske robotter og fejlagtige udelukkelser
Systemet er bygget op således, at hvem som helst kan anmelde et opslag uden grund. I stedet for at lade rigtige mennesker vurdere, om en anmeldelse har noget på sig, overlader Meta hele kontrollen til dumme algoritmer og robotter. Det betyder, at uskyldige brugere omgående bliver sat i bås og straffet uden mulighed for en reel klagegang.
Stram dog op, Mark! Du opfører dig som en simpel tyv, hr. Zuckerberg.
Og jeg er langt fra den eneste, der oplever dette. Flere i mit netværk har været udsat for præcis det samme. Det mest absurde eksempel er en af mine egne bekendte, som nærer åbenlyse nazistiske sympatier. Han har et profilbillede, hvor han stolt og glad poserer med en gave i form af et rødt flag med et hagekors. Hans profil har aldrig været begrænset, og han har aldrig set skyggen af et Facebook-fængsel. Det er mig en gåde, hvordan man kan køre en millionforretning, tjene milliarder på annoncer og samtidig have så lidt styr på sit eget produkt.
Da jeg var i gang med at skrive denne artikel, faldt jeg desuden over reality-stjernen Susan K’s profil. Hun havde været igennem præcis den samme uretfærdige mølle med automatisk censur og begrænsninger. Jeg skrev til hende for at høre, om jeg måtte nævne hendes sag her, og det fik jeg grønt lys til.
Fremtiden kræver et dansk alternativ
Jeg vil vove den påstand, at Facebook ikke eksisterer om fem år – og det vil i så fald være Mark Zuckerbergs helt egen skyld. Jeg er selv nørd og havde i mange år enorm respekt for ham, særligt da han startede Facebook som en ung rebel. Den respekt er i dag fuldstændig forduftet. Jeg har sjældent oplevet en mere falsk og dobbeltmoralsk tilgang til sine egne brugere.
Derfor har jeg taget sagen i egen hånd. Jeg er i fuld gang med at udvikle et reelt alternativ: En ny social platform skabt udelukkende for danskere, hvor det er danske regler, dansk lovgivning og sunde danske normer, der gælder – ikke fjerne, amerikanske robot-algoritmer.
Om projektet bliver en gigantisk succes eller ej, må tiden vise. Men min frustration var nødt til at komme ud, og for mig er pennen den bedste måde at råbe op på.