Musik

De første numre

Min vej ind i musikken startede med en BR-mikrofon og en båndoptager, men min første rigtige CD-udgivelse var albummet ‘Koza’s Verden’. Det var et univers præget af skæve tekster og en solid inspiration fra Malk de Koijn. På tracket ‘Morder’ fik jeg selskab af min trofaste ‘næstkommanderende’ fra Koza Klan, ‘Alicia The Bitch’.

Jeg ville blive så glad

Desværre har jeg ikke længere pladen i min samling. Skulle du ligge inde med et eksemplar, ville det betyde alt at høre fra dig!

LÆS MERE OM KOZA`S VERDEN HER

“Prod bånd” og “second hand”

Selvom titlen antyder en debut, var vi faktisk nået til CD nummer tre (plus en god mængde ‘prod-bånd’). Det der med ‘prod-bånd’ var noget, jeg lærte af Papa Noels på Ryslinge Højskole, mens vi diskuterede hiphop og hans forbindelser til Kølig Kaj og Malk De Koijn. Man indspillede mere eller mindre dårlige demobånd og sendte rundt til hinanden.

Et stort sammenskudgilde

Albummet var i virkeligheden et stort sammenskudsgilde af ældre vers og nye beats, skabt i samarbejde med min første producer, Block. Der er også et par kammerater med på pladen, herunder Frederik ‘Præsten’ og Lasse fra punkgruppen ‘FuckShit’. Jeg glemmer aldrig indspilningen af ‘Rim for kællinger’ – Mig og Lasse flygtede fra en fest fyldt med poptyper, drak os i hegnet og væltede ind i Backstage Studio og samplede introen fra et nummer med “Poor Righteous Teachers” og loopede lortet. Åhhh ja! Det var dengang!

Nu er stilen lagt

Andet udkast var en udgivelse, der satte dybe spor i mig. Da jeg startede, famlede jeg efter min stil; teksterne var for lange, og flowet var ikke helt på plads. Men det var her, jeg for alvor fandt min identitet som rapper. Selvom nogle stadig kalder stilen for ‘gammeldags’, er det her, fundamentet blev lagt.

Min første musikvideo

Det var også på denne CD, man fandt ‘Fem Kilo’ – det første nummer, jeg lavede musikvideo til. Det var en kæmpe milepæl og en utrolig fed tid.

500 Eksemplarer mere

Andet Udkast satte dybe spor i mig, og det var fedt at se, at publikum følte det samme. Den solgte så godt, at jeg måtte smide 500 ekstra eksemplarer på gaden. For at gøre genudgivelsen speciel, tilføjede jeg tre bonusnumre – heriblandt et track med min gamle makker Dub-L-V, produceret af LB Boogie med en veninde på kor.

Tilfældigt og fedt

Det nummer blev faktisk til ved en ren tilfældighed: Jeg var taget til København for at besøge Kasper (Dub-L-V), men da jeg trådte af toget, var hans dame lige skredet. Vi var totalt ‘lost in Copenhagen’, så vi søgte tilflugt i Boogis studie på Islands Brygge. Der blev både drukket og indspillet igennem – og ud af det kaos kom der noget virkelig fedt musik.

Jeg deler ALT

Jeg er nok en af de få rappere, der tør stå ved de ting, som de fleste nok ville have smidt direkte i skraldespanden. Den verbale skraldespand er det ultimative bevis: Man kan tydeligt høre, at det er et vildt sammensurium af skuffetekster, nye beats og et mix, der måske er lidt mere tilfældigt, end det er genialt.

Tak til jokeren

Jeg har altid været kæmpe fan af Jokeren fra Den Gale Pose, og han har en helt speciel linje, hvor han siger…

“..For de roooder , i min verbale skraldespand…”

Og det synes jeg passede meget godt ind her (så tak for den Jesper Dahl)

Jeg laver også beats

Jeg er ikke kun rapper – jeg har også altid produceret beats. Jeg er “flasket op” af Block og LB Boogies teknikker, hvor jeg har suget til mig og kigget dem over skulderen og efterlignet deres metoder, indtil jeg fandt min egen lyd. Med inspiration fra Blocks tunge Premier-vibes, Boogies alsidighed og min egen forkærlighed for Westcoast, endte jeg med at blande det hele sammen til min egen stil – MzM Productions.

Inspireret af Gadeplan

Inspirationen fra den danske Gadeplan-compilation satte gang i mine ambitioner som producer og jeg besluttede mig for at lave min egen version. Jeg samlede de fedeste rappere, jeg kendte, og fik dem til at gå og i studiet og rappe deres shit over mine beats. Resultatet blev udgivet på mit pladeselskab Blodense Records – en milepæl, hvor jeg både stod for musikken og var også lidt med på rappen.

Jeg rapper også lidt på skiven

Jeg er faktisk med på det sidste track som rapper sammen med Dub-L-V i vores gruppe ‘Players Råd’. Nummeret hed ‘Væk mig senere’, og ja… det var sgu en sjov tid! Dengang handlede teksterne stort set kun om damer og lir, og det er nok en af de sange, der absolut ikke var gået i dag. Men det var en del af gamet dengang. #FUCKMETOO 😉

En af mine første numre med bogi

Djævlens Værk’ var et af de første tracks, jeg lavede med LB Boogie. Jeg mødte ham første gang i Backstage Studio, og senere endte vi med at gå på Ryslinge Højskole sammen – ja, jeg har faktisk været der to gange!

Odense Assholes eller Blodense?

Boogie var manden bag de fleste beats til Odense Assholes, og han indrømmede over for mig, at de var massivt inspirerede af Blodense. Forskellen var bare, at OA var et skuespil, de spillede rollen som voldelige stofmisbrugere, mens vi fra Blodense desværre levede den virkelighed hver eneste dag.

Syg respekt

Djævlens Værk er nok det nummer, jeg har fået mest respekt for, fordi det er så hudløst ærligt omkring narkosalg, misbrug og tabet af to af mine tætte venner, Claudio og Carina (Hvil i fred). Singlen endte også med to fede remixes af Gigasus og Rachid.

Intro track til MMA – JA TAK!

Jeg kan faktisk ikke huske hvor jeg kender Iwo fra. Men har sikkert noget fodbold og slåskampe at gøre. Men jeg husker at han ringede til mig en tidlig morgen og sagde: “Hallo homie! Vil du ikke lave et nummer til mig når jeg skal i buret?” Iwo er MMA fighter og skulle bruge et nummer til når han skulle op og slås i buret mod andre og jeg ville da være dum hvis jeg sagde nej til det. Så jeg sagde 100 %

LB BOOGIE PÅ DET BEAT

Det er LB Boogie som har produceret beatet og det blev brugt som intro når iwo bambino skulle i kamp. Iwo er fra polen og da jeg selv har russiske aner tænkte vi begge at “bæstet fra østen” var en perfekt titel.

Det går Oénse Blodense – Actionspeeeeax!

Johnny Hefty var journalist og vistnok også redaktør på det danske hiphop-blad Actionspeax. Han kørte et fedt koncept, hvor han rejste landet rundt for at indspille tracks med lokale crews, og vi blev både glade og beærede, da han rakte ud til Blodense. Vi fik hurtigt fat i Stefan (Geeza G) og bad ham komme til Odense, så vi kunne samles i mit studie. Hefty ankom, vi hentede ham og tog ham med direkte op på mit kollegieværelse, som dengang fungerede som basen for det hele.

Bange for hunden og røg i højtalerne

En lille krølle på historien er, at jeg havde en pitbull-hvalp på det tidspunkt. Selvom hun var lille, var Hefty fuldstændig panisk angst for hende – sorry, Hef! Men det blev kun værre: Da jeg tændte for studiehøjtalerne, stod der pludselig røg op fra dem begge to. Vi kiggede bare på hinanden med ‘det-her-sker-bare-ikke’-blikket. Heldigvis kendte vi nogle gutter i Nørregade, så vi smed 1500 bønner for at låne deres studie, så vi kunne få tracket i hus.

Tænk Ninja

Nogle af de fedeste øjeblikke i musikken opstår ud af det blå. Jeg sad midt i en undervisningstime på web-integrator-studiet i Odense, da LB Boogie ringede. Hans besked var kort: ‘Når du har fri, så kom herud – og du skal bare tænke Ninja.’

Bajere, nosser og morgenkåber

Da jeg ankom, stod Boogie i døren i morgenkåbe med en bajer i hånden. Han stak mig sin kones morgenkåbe – som var alt for lille til min størrelse – og insisterede på, at vi skulle være nøgne under. Der sad jeg så med det hele hængende ude, indtil det ringede på døren, og Block trådte ind i fuldt outfit: morgenkåbe, rastahue og arabersandaler.

Godt modtaget af vores homies

Vi endte med at skrive ‘Ninja in the Moonlight’ på det mest elendige engelsk, mens vi drak os pissefulde og skreg af grin. Utroligt nok blev nummeret faktisk taget rigtig godt imod i vores crews

Endnu et “debutalbum”

White Trash var titlen på mit såkaldte “debutalbum”, (men det var det første med koda, ncb og digidi) og det markerede en vild tid i mit liv. Jeg nåede lige nøjagtigt at få pladen ud, både digitalt og på CD, før jeg røg i fængsel. Musikalsk var det LB Boogie, der stod for de fleste beats, suppleret af Block, Vandalen og mig selv. Udgivelsen åbnede døre, jeg aldrig havde drømt om – blandt andet fik jeg lov til at opvarme for Thomas Buttenschøn til en Torsdagskoncert foran 10.000 mennesker.

Hardcore mødre

Efter koncerten stod den på autografer, og udover de klassiske klichéer med at skrive på brystet, var der nogle ret specielle anmodninger. Jeg husker især en gravid pige, der ville have min underskrift direkte på maven, og en anden, der rakte mig sin datters sparkedragt. Jeg har aldrig set min musik som værende ligefrem børnevenlig, men jeg må åbenbart have godt fat i de ‘hardcore mødre’.

Den nye digitale verden

Det står som en af mine absolut fedeste oplevelser. Vi trykte 1.000 eksemplarer af CD’en, og selvom jeg ironisk nok ikke ejer et selv i dag, lever musikken heldigvis videre på Spotify og andre streamingtjenester.

Tattoo som cover

Sideløbende med udgivelsen fik jeg hele ryggen tatoveret med coveret fra White Trash. Stilen var lidt inspireret af Lloyd Banks’ ‘Rotten Apple’, og det blev udført af en gammel kammerat, som lige var startet som tatovør. Han er stadig i branchen i dag, og dealen var for god til at sige nej til: Jeg skulle kun betale for farven mod at smide deres logo på CD-coveret. Det var en klassisk ‘win-win’!

Actionspeax igen

Det blev også til et par siders interview i Actionspeax, hvor Johnny Hefty gik i dybden med mig omkring udgivelsen. Vi snakkede om hele processen bag den meget rå og provokerende skive, som albummet jo var.

Også rykker du i fængsel

Og kort tid efter røg jeg så desværre i fængsel i 1,5 år.

Det måtte jo komme

Efter White Trash indhentede virkeligheden mig, og jeg røg i fængsel. Jeg havde levet efter det åndssvage ‘gangster-ideal’ og var endt dybt i salg af hårde stoffer – en branche, hvor det altid går galt på et tidspunkt. Jeg fik 1,5 år for narkosalg og organiseret kriminalitet.

Masser af tid til at skrive

Bag tremmerne havde jeg masser af tid til at skrive, og der var rigeligt med stof at tage af: Sorgen over to venner, der døde af en overdosis, vreden mod ham, der stak mig (og 21 andre til panserne) og en beef med de to rappere Kasper Kash og Dampungen, som først turde sende deres disstrack ud, da jeg sad inde. Resultatet af de mange timer i cellen blev EP’en Fra min celle. Og en masse andre tekster som også vil komme ud som tracks på et tidspunkt.

Ryk nærmere eller længere væk

Ryk nærmere’ skulle have været startskuddet til et helt nyt album og en ny retning for mit flow. Vi fik nummeret indspillet, og det lød virkelig lovende, men projektet kom aldrig rigtig længere end det. Livet ramte os begge.

Livet kom i vejen

Boogie var blevet far igen, og jeg kæmpede med mine egne problemer på hjemmefronten. Det endte med at lægge musikken på is, og der gik faktisk et par år, før jeg fandt gnisten til at komme i gang igen.