Vers 1:Jeg husker respektet, frygten folk havde for mit slæng //Sked på samvittigheden, for yo vi tjente gode penge //Og alt det ingen af dine homies havde, havde vi //Det var en blanding af paradis… 

Omkvæd:Hun sidder der med tomme øjne og en tåre ned af kinden //Klamre sig til glasset men problemet vil ikke forsvinde //Forsøger at leve videre i et forældet minde //Og selv er jeg for ked…