Er du hellig, eller tager du bare Pamol? Den pinlige sag om Alex og kokainen
Nu må det stoppe. Seriøst.
Hele det politiske Danmark (og halvdelen af Facebook-segmentet) har fået kollektivt ondt i moralen, fordi Alex Vanopslagh har indrømmet at have rørt hvidt pulver i sine unge dage. “Uværdig som statsministerkandidat!” skriger de, mens de selv popper Iprener for en mild rygskade og skyller det ned med en filterkaffe.
Lad os lige trække vejret og kigge på de faktiske forhold, før vi sender Alex i skammekrogen.
Historieløsheden længe leve
Hvis du tror, at grænsen mellem “medicin” og “narko” er hugget i sten af Gud selv, så har du sovet i historietimen. Sandheden er, at mange af de stoffer, I i dag korser jer over, har været en fast del af lægetasken:
- Kokain: Var engang det foretrukne lokalbedøvelsesmiddel og blev hyldet som en mirakelkur mod depression og træthed.
- Amfetamin: Blev langet over disken som “Benzedrine” mod alt fra astma til narkolepsi.
- Heroin: Ja, Bayer markedsførte det faktisk som en hostesaft til børn, der var “sikrere end morfin”.
At dømme en mand på, hvad han har indtaget før i tiden, svarer til at dømme en bilmekaniker for at have kørt i en bil med den forkerte type olie for ti år siden. Det er irrelevant for, hvordan motoren kører i dag.
Pamol-junkiernes hykleri
Men her kommer det, der virkelig pisser mig af: Hykleriet.
Vi lever i et samfund, hvor folk ikke kan klare en smule modgang eller en let hovedpine uden at gribe efter kemien. Hvis vi skal være så hellige, at enhver form for kemisk påvirkning diskvalificerer dig fra at lede landet, så lad os da gøre det ordentligt:
Hvis du tager Pamol, Panodil eller Ipren, skal du udelukkes fra politik.
Hvorfor? Fordi hvis du ikke engang har rygrad nok til at håndtere kroppens naturlige signaler uden at dope dig selv med håndkøbsmedicin, hvordan skal vi så stole på, at du kan håndtere en økonomisk krise eller komplekse forhandlinger i EU?
Hvis Alex er “farlig” på grund af fortidens synder, så er Hr. og Fru Danmark da direkte uansvarlige, når de rydder hylderne for smertestillende hver gang, det trækker lidt i nakken.
Er vi færdige nu?
Lad os nu dømme manden på hans politik, hans visioner og hans resultater – ikke på hvad han har foretaget sig til en fest, før han overhovedet fik slips på.
Hold op med at spille så hellige. Det klæder jer ikke, og det lugter langt væk af dobbeltmoral.