
Ja Jeg havde ellers svoret at 4 gang var sidste gang
De åbne fængsler er en joke. Jeg har tidligere afsonet flere fængselsstraffe, og jeg havde håbet, at min seneste dom ville være min sidste. Desværre har jeg fået endnu en dom for spirituskørsel, hvilket resulterede i en fængselsstraf på 20 dage. Ja lokumsdom!
Det er dog positivt, at mine domme er blevet mildere med tiden. Min første dom var på 1,5 år for narkosalg, efterfulgt af to domme for vold på 60 dage hver og endnu en narkodom på 50 dage.
Nu er jeg nede på 20 dage for spirituskørsel. Hvis tendensen fortsætter, bør min næste dom være endnu mildere.
De åbne fængsler har altid 4 typer
De unge og dumme
I de åbne fængsler, som jeg har været i (Søby Søgaard og Sdr. Omme), er der mange unge, støjende indsatte, der først er stille, når vi bliver låst inde om aftenen. De udgør størstedelen af de indsatte, og når de ikke løber rundt og råber “Bror”, “Ven”, “Gangsta”, “Holla”, “Odale” osv. Så render de rundt og sælger hash og kokain i de rigtige gangstere, i den tro, at de er ligeså højtstående som dem.
Gangsterne lader dem tro det, så længe de får cigaretpakker af dem. Cigaretpakker er nemlig den gængse valuta i de moderne fængsler, hvor kontanter ikke er tilladt, og MobilePay ikke kan bruges, medmindre man inddrager en kæreste eller en ven, der ikke er indsat.
Kriminalforsorgen bør tage sig sammen og gøre noget ved dette problem.
Gangsterne
Det er gangsterne der bestemmer hvem der sælger stoffer. Det er typisk de “store hvide brød” eller udlændinge, eller en blanding af dem, der har kontrollen. Selv de indsatte, der er afhængige af stoffer, og de unge, “fremadstormende” kriminelle, der tror, de er noget, lærer hurtigt, at det er de etablerede kriminelle, der bestemmer.
De, der har magten, er for det meste stille og rolige, medmindre de skal sætte deres undersåtter på plads med en “gadeklog” attityde eller de skal opkræve penge. Selvom afdelingerne i fængslerne er adskilte, er det ikke svært for de indsatte at kommunikere med hinanden. De råber blot uden for køkkenerne og vagterne ignorer dem bare. Igen bør kriminalforsorgen at stramme op.
Oplær fængselsbetjente som man gør i hæren.
Junkierne
Junkierne er de sørgelige eksistenser, der altid går rundt med et fjernt blik og aldrig siger “godmorgen” eller “hej”. De går ofte alene eller i små grupper på 2-3 stykker og deler deres stoffer. Når der endelig er penge til mad, ser man dem i køkkenet med en fesen frysepizza som de prøver at stege på en pande (Stop dig selv mester, den skal i ovnen) eller en hurtigret, som tilberedes af en af dem, mens de andre står og svajer frem og tilbage som en anden retaderet tumpe.
Det er også dem, man skal være opmærksom på, hvis der bliver stjålet fra de fælles frysere og køleskabe, eller hvis der ligger sprøjter eller lorteposer på toiletterne. Man skulle tro, at det var dem, der gik og lavede klamme snotklatter forskellige steder, men det er oftere de unge, der gør det. Jeg har set en møgunge lave en “grønhakker” på en bænk, og bagefter satte en junkie sig ned oveni – Yummi Yummi.
De “normale” og ældre
Den sidste gruppe er de ældre og mere “normale” indsatte. Det er typisk personer, der er dømt for mindre forseelser som spirituskørsel, besiddelse af hash eller lignende. De holder sig for sig selv og passer deres arbejde uden at lave problemer. De ønsker blot at afsone deres straf og komme videre med deres liv.
Kriminalforsorgen siger: “De åbne fængsler skal være som udenfor murene”

Kriminalforsorgen siger, at de åbne fængsler skal ligne livet i friheden mest muligt. Men det er langt fra som i “virkeligheden”. Jeg skal ikke gå i detaljer om alt det negative ved fængslerne, for der er også gode ting. Men der er også en del, der kunne forbedres markant. Det er mig en gåde, at de ikke giver de indsatte mere indflydelse.
Hellige narrøve
Ja, nogle vil nok tænke: “De er i fængsel, de skal straffes!” Til det kan jeg kun sige: “Det kunne også blive dig, kammerat!” Har du aldrig tjent sorte penge? Jo, ikke? Det er ulovligt! Kørt bil efter mere end 1 genstand? Det er nok også sket for nogen – ulovligt! Og du kan være meget uheldig at blive uskyldig dømt, så lad lige fordommene ligge på hylden, for det kunne eller KAN blive dig – din fucking hellige jyde dansker!
Dengang og nu
Et af de største problemer er indkøb af dagligvarer. Da jeg afsonede min første dom i Søby Søgård i 2010/2011, blev vi kørt til Nr. Lyndelse, hvor vi kunne handle i Brugsen for almindelige penge. Det var godt, bortset fra at brugsuddeleren vidste, hvornår fangerne kom, og derfor satte de dårlige varer frem og fjernede de friske.
I dag er det lavet om. Fængslerne er nu pengefri, og i Søby foregår det over en computer, hvor man bestiller varer, som man kan hente to gange om ugen. Det er langt fra den virkelighed som kriminalforsorgen ellers mener de åbne fængsler skal være som.
To gange om ugen er alt for sjældent, når man tænker på, hvor små køleskabe der er i cellerne. Man kan ikke købe ind i større mængder, da der simpelthen ikke er plads. Og ofte mangler man nogle af de bestilte varer, eller de er blevet erstattet med noget helt andet. For eksempel var der en, der havde bestilt sødmælk, men fik kærnemælk i stedet. En anden havde bestilt tomater, men fik røde peberfrugter. Det er bare et par eksempler ud af mange.
Sdr. Omme´s SUPERBRUGS – “Yeeees”
I Sdr. Omme er det endnu værre. Da jeg ankom til fængslet, så jeg et skilt med “SUPERBRUGSEN” på en af bygningerne. Bemærk ordet “SUPER”. I den virkelige verden betyder det stort, men i Sdr. Omme er den såkaldte “SUPERBRUGS” som at træde 30-40 år tilbage i tiden. Det er et lokale på 40-50 m2 med en købmandsdisk, hvor to indsatte henter varerne til dig fra hylderne, som i gamle dage.
Det er jo så hyggeligt (ironi kan forekomme). Især fordi de indsatte ikke har respekt for køen, og vagterne er mere eller mindre ligeglade, om man springer over. Varerne smides i grønne mælkekasser (som i øvrigt tilhører mejerierne – ulovligheder, kære kriminalforsorg). Kasserne gives til to søde piger, der er ansat af “brugsen”, og de taster varerne ind. Man betaler med et fængselsindkøbskort og får en lige så gammeldags bon som i gamle dage – et stykke blankt papir med tal på. Ingen specifikationer over, hvad man har købt – Ja det er PRÆCIS som i virkeligheden!
Lidt mere positivt er: “Mor Pia”
I Sdr. Omme er der på modtagelsesafdelingen en kvinde, der fungerer som en slags leder. Hun er ansvarlig for at de indsatte har noget at lave. Hun er både sjov og skør. Hver morgen kl. 8.00 slår hun på to gryder og råber ned ad gangen: “Så er der morgengåtur!”, og senere gentager hun det kl. 9.00, hvor der er morgenmøde. Hun er hård, men retfærdig, og så længe man gør, som man skal, er hun som en reservemor. Men hvis man siger hende imod og for eksempel siger: “Fuck dig”, får man et “Fuck dig” tilbage og 8 timer i isolation i sin celle.
Jeg kom til at holde så meget af hende og hendes personlighed. Så da jeg skulle løslades, sagde jeg: “Vi ses, kære Pia.” Hun svarede: “Det håber jeg ikke, Mark. Seks gange er ikke nok. Pas på dig selv, min dreng.”
