Rødderne i dansk rap: Fra UsO-inspiration til backstage med Niarn
Hvorfor hedder jeg Mista Marco? Det er på tide at lægge kortene på bordet. Det skal ikke være nogen hemmelighed længere, at jeg altid har været en gigantisk fan af UsO. Min fascination af hans stil og levering har sat dybe spor i min egen rejse som artist – faktisk så dybe, at mit kunstnernavn, Mista Marco, er direkte inspireret af hans legendariske plade fra 2001, som bar netop den titel.(Mista Mista)
Inden jeg landede på det navn, var min identitet en helt anden. Jeg kaldte mig Mac Zy Marco, eller den korte version MzM. Det var min producer, Block, der fandt på forkortelsen, mest af alt fordi han syntes, at det oprindelige navn var alt for langt og besværligt at sige. Men da UsO bragede igennem, føltes “Mista Marco” bare rigtigt.
Inspiration eller tyveri?
Inspirationen stoppede dog ikke ved navnet. Hvis jeg skal være helt ærlig, så var et af mine numre, “Når alkoholen går ind”, så kraftigt inspireret af UsO’s “Hvem er den spiller der”, at man næsten kunne kalde det for et kærligt “hug”. Men sådan var gamet dengang; man spejlede sig i sine idoler for at finde sin egen lyd.
Mødet med “Dobbelt A” i Odense
En af de oplevelser, der står klarest for mig, er første gang jeg mødte Niels (Niarn). Det var lige før, hans karriere for alvor eksploderede. Vi var på Alibi, hvor han pludselig prikkede mig på skulderen og spurgte på sin karakteristiske, brede aalborgensiske dialekt: “Er det dig, der har det der Blodense-noet?”
Jeg må indrømme, at jeg var lidt påpasselig. Rygtet sagde dengang, at han var lidt “syg i bæret”, men han viste sig at være en utrolig flink og jordnær fyr. Siden det møde var jeg altid skrevet på gæstelisten og fik en backstage-billet, hver gang han optrådte i Odense. Som stor fan var det en kæmpe ære, at han overhovedet gad snakke med mig.
Lyden af en generation
Gennem årene har jeg ofte fået spørgsmålet: “Hvorfor blev du ikke større?” eller kommentaren om, at jeg lød som en blanding af Niarn og L.O.C. Selv har jeg aldrig ment, at jeg kopierede dem bevidst, men det var bare sådan, dansk rap lød i 90’erne og 00’erne. Det var den lydkulisse, vi alle navigerede i, og som definerede en hel generation af rappere, der voksede op med attityde, tunge beats og historier fra gaden.