
Irina Olsen vs. SE og HØR: Kan man både blæse og have mel i munden?
Lad os lige være ærlige et øjeblik…
Jeg har lige siddet og kigget på hele den her farce mellem Irina Olsen og SE og HØR, og jeg bliver nødt til at få det ud: Hvad fanden havde man egentlig regnet med?
Velkommen til Intet Filter #0001. I dag snakker vi om folk, der lever af at dele alt fra deres morgenmad til deres dybeste kriser, men som får et hysterisk anfald, så snart pressen skriver noget, de ikke selv har godkendt.
SE og HØR er bare SE og HØR: Vi ved alle, hvad de står for. De er den beskidte baggård i mediebranchen. Men de er trods alt ærlige omkring det. De leverer det, folk vil have.
Få dig et rigtigt arbejde!” – Hold nu kæft, Jytte fra Facebook
Det er det samme hver gang. SE og HØR smider en artikel op om Irina Olsen – en pæn dansk/ukrainsk tøs, der lige er blevet skilt og nu er lidt på spanden (eller “på røven”, som vi siger det). Og hvad sker der? Det tager præcis to sekunder, før de her “generelle, latterlige jyde-danskere” vælter ud af busken i kommentarsporet.
“Hvad rager det os?” “Få dig dog et rigtigt arbejde!
Hvad er et “rigtigt” arbejde egentlig?
Det er her, min kæde hopper af. Hvis man tjener penge, så er det vel for helvede et arbejde? Om du er influencer, OnlyFans-stjerne eller sælger brugte sokker på nettet – hvis der ryger mønter ind på kontoen, og du betaler din skat, så har du sgu da et arbejde.
Hvorfor skal det altid gøres til noget “mindre værdigt”, bare fordi man ikke står ved et samlebånd eller lugter af sved og diesel efter fyraften? Det er den der misundelige danske mentalitet, der bare ikke kan tåle, at nogen finder en smartere måde at tjene kassen på end dem selv.
“Det er jo bare et bib-spil!”
Jeg mærker det også selv. Jeg lever af at bygge hjemmesider og webshops. Og ved du hvad jeg hører fra den ældre generation? “Det er jo bare noget computer-noget. Det er vel bare et bib-bib-spil? Det kan ikke være så svært.”
Prøv lige at høre her: Det er pisse svært at bygge en professionel webshop, der rent faktisk konverterer og kører fejlfrit. Det kræver hjerneceller, erfaring og benhårdt arbejde. Men fordi jeg ikke svinger en skovl, så tæller det åbenbart ikke i Jyttes bog.
Vi lever i 2026
Vågn nu op. Verden har ændret sig. Irina Olsen er en forretningskvinde. Influencere er medievirksomheder. Og jeg bygger digitale butikker, der holder gang i økonomien.
Næste gang du får lyst til at skrive “Få dig et rigtigt arbejde” på Facebook, så tag lige et kig i spejlet. Hvis du har tid til at sidde og svine folk til i arbejdstiden, så er det måske dig, der burde kigge efter et nyt job?