Spring til indhold

Mellem solstråler og svadaer: Hvorfor jeg har fået “valg-allergi”

Mista Marco – Intet filter #007

Video cover
AFSPIL ▶

Det er officielt. Jeg har fået en overbelastningsskade i pegefingeren og fuckfingeren af at scrolle forbi politiske debatter og “breaking news” om meningsmålinger på fjæsen.

Hvis jeg fik en krone for hver gang, jeg har hørt ordet “velfærd” eller “skattelettelse” i den her uge eller et par uger er det jo nok! Jamen så ville jeg personligt kunne finansiere en envejsbillet til et sted, hvor solen faktisk skinner. For lad os være ærlige: Jeg vil hellere have fem minutters direkte D-vitamin i ansigtet end fem timers debat om dansk politik.

Den “smukke” tone i demokratiet

Det mest fascinerende ved valget er dog ikke politikerne. Det er os selv. Eller rettere sagt: Dem, der lever deres bedste liv i kommentarsporet på Facebook.

Jeg har brugt lidt for meget tid på at læse med i de diverse politiske grupper for nylig, og det er jo ren underholdning (hvis man altså kan abstrahere fra det kolossale fald i den kollektive IQ). Det virker til, at vi har indført en ny demokratisk spilleregel:

Hvis du ikke mener det samme som mig, er du per definition en taber, narkoman eller alkoholiker.

Det er da en effektiv måde at debattere på, ikke? Glem argumenter om infrastruktur eller sundhedsvæsen. Hvis din modstander har en anden holdning til topskatten, så er det bare frem med “alkoholiker-kortet”. Det sparer jo utroligt meget tid på faktisk at skulle tænke sig om!

Hurra for det moderne demokrati

Det er en mærkelig tid, vi lever i. Vi hylder ytringsfriheden og demokratiet, men det øjeblik nogen bruger den frihed til at sige noget andet end os selv, så bliver de stemplet som de værste eksistenser i samfundet.

Hvor blev nysgerrigheden af? Hvor blev den gode gamle “vi er enige om at være uenige” af? Den er tilsyneladende blevet kvalt i en sky af vrede emojis og personangreb.

Min plan for resten af valgkampen

Jeg har besluttet mig for følgende strategi:

  1. Kigge op: Hvis solen endelig titter frem gennem det danske skydække, så slipper jeg alt, hvad jeg har i hænderne.
  2. Logge af: Facebook krigerne må kæmpe deres krig uden mig. De kan kalde hinanden for narkomaner alt det, de vil – jeg har travlt med at lede efter forårstegn.
  3. Trække vejret: For uanset hvem der vinder, så kommer solen forhåbentlig frem igen i morgen.

Hvad med dig? Er du også ved at være mæt af de politiske slagsmål, eller elsker du at dykke ned i mudderkastningen på de sociale medier?

Smid en kommentar herunder – og jeg lover, at jeg ikke kalder dig for noget grimt, uanset hvad du stemmer! 😉og dog…

Mista Marco – INTET filter part 007

Del gerne dette på de sociale medier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *