Om jeg er en selvfed og selviscenesat kliché? Ja, også i den grad!
Selvfed, selviscenesat kliché? Her er sandheden bag facaden
Jeg har altid haft høje tanker om mig selv. Det er ikke noget, jeg stikker under stolen, og det er bestemt heller ikke noget, jeg ikke har fået verbale klø for gennem tiden. Når folk ser på mit liv – blandingen af alkohol, stoffer, damer og en generelt usund livsstil – så forstår jeg godt, hvordan det ser ud udefra. For mange ligner jeg måske bare en selvfed, selviscenesat kliché.
Men lad os lige kigge på realiteterne.
Scenen er sat: Er vi ikke alle selviscenesatte?
Jeg er ikke den eneste i verden, der skruer op for min personlighed. Se på musikere, malere, skuespillere og de moderne influencere. Hele deres eksistens handler om at skabe noget og markere sig selv. Det er en trang til at blive set og anerkendt.
Jeg har altid brugt min fortid i det kriminelle miljø i mit udtryk. Mange kalder det en kliché, men for mig er det sandheden. I hiphop-miljøet prædiker alle om at “keep it real”, og det er præcis det, jeg gør. Jeg udstiller mine mørke sider hver eneste dag – uden filter.
Find flere af den her slags blogindlæg her
Selvfed, selviscenesat kliché er det første indlæg under “Bag facaden hos Mista Marco” og blot et ud af mange indlæg jeg kommer til at skrive, og løbende lave video til.
Fra messageboards til SoMe: Den samme modstand
Det her er ikke noget nyt, jeg er begyndt på, fordi vi har fået Instagram og TikTok. Jeg gjorde det længe før sociale medier overhovedet var en ting. Dengang foregik det på hiphop-hjemmesider og de gamle messageboards.
Dengang fik jeg de samme kommentarer som i dag: At det var latterligt og for meget. Men jeg har lært at leve med det. Der var en lokalt kendt herre i Odense for mange år siden, de kaldte “Jodle”. Han havde en tatovering, hvor der stod: “Man kan ikke være venner med alle”. Det er min livsholdning kogt ned til én sætning. Jeg skal have den samme tatovering på et tidspunkt – og ja, det er sikkert også en kliché, men det rører mig ikke.
Min moral: Ærlighed over for de små, fuck de store
Ligeså selviscenesat jeg kan virke, ligeså reel er jeg som menneske. Jeg stikker aldrig af fra en regning, og jeg afskyr folk, der ikke betaler deres gæld til venner eller dem, der har mindst i samfundet.
Besøg hjælpendehånd.dk som er en organisation som hjælper de små i vores samfund.
Min moral er simpel: Jeg er pænt ligeglad med regeringen og gæld til det offentlige. Jeg har heller ingen problemer med at stjæle fra de store kæder (selvom jeg gør det mindre nu, hvor jeg er blevet ældre) – de har rigeligt med penge, så fuck dem. Men jeg kunne aldrig drømme om at snyde en bekendt eller en lille lokal virksomhed, der kæmper for at brødføde deres familie.
Det er min form for ærlighed. Du kan synes, hvad du vil om det – det ændrer ikke på, hvem jeg er.
